Anne Katrine Heje Larsen

Hvad er din baggrund (uddannelse, job/beskæftigelse)?

Jeg startede i 2002, et brand som jeg kørte i 10 år, og har haft en butik hvor jeg udover at sælge mit brand, samarbejdede med streetart kunstnere om kollektioner og forskellige klubber og eventaktører om modeshows hvor kunst spillede en væsentligt rolle. I 2006 etablerede jeg Copenhagen Unfair som et alternativ til modeugen for up-coming designere, musikere og kunstnere. Det udspillede sig som en platform som blev afholdt 2 gange om året i Copenhagen Skatepark i forbindelse med modeugen i København.  I 2009 var jeg med til at stifte KPH, og her overdrog jeg Copenhagen Unfair til Charlotte Weber som i dag har videreudviklet det til Unfair Fashion, hvor jeg nu sidder i bestyrelsen.

Hvad var incitamentet til at starte KPH Huset?

Det var for mit vedkommende en naturlig forlængelse af hvad jeg tidligere har beskæftiget mig med, også oplevede jeg et behov som på det tidspunkt var stort. Der manglede fysiske steder der kunne fungere som samlingssted, for nye startups og iværksættere der arbejdede med målsætninger der også gik videre end profit. Jeg ville gerne samle de forskellige iværksættere der arbejdede med at skabe værdi for vores samfund. Diversitet var en væsentligt faktor, derfor den brede målgruppe som også er på KPH i dag. Hermed ikke sagt at profit ikke er ok, for det er det selvfølgelig, virksomhederne skal jo også være bæredygtige hvis den ønskede impact skal opnås. Min vision var bare at skabe succes udover egen forretning.

Hvad var bygningen før i tiden og hvad var bevæggrunden for at vælge denne bygning?

KPH VOLUME (KPH’s eventhal med plads til 800 personer) er en gammel sporvognsremise, den har i de sidste mange år været lager for København Kommunes møbler. Hele området hvor KPH er placeret har været et sporvognsremise område med parkering og værksted, og KPH Projects (kontorlokalerne) har været elmålerværksted. Vi fandt nogle gamle fotos af piberygende mænd med langt hår og svaj i bukserne da vi overtog 3. salen.  Årsagen til at det blev disse bygninger har meget at gøre med Copenhagen Unfair, og de år hvor jeg samarbejde med Skateparken. På det tidspunkt var næsten hele området tomt, og da jeg har en fetish for gamle tomme bygninger, så gav det mening at det skulle være her. Og da det så passede med de planer der var for området gik det op i en højere enhed.

Hvordan vil du beskrive rammerne for iværksættere i Danmark?

De er blevet meget bedre end da jeg selv startede. Da vi startede KPH fandtes der ikke rigtig lignende muligheder – hvilket også var årsagen til at vi ville starte KPH. Der manglede også den der naturlige tilgang til at man fint kan spørge erfarne iværksættere til råds; det er blevet mere almindeligt at man kan bruge et netværk uanset om det er nogen man kender eller nogle man bare gerne vil lære af. København har virkelig fået mange fine tilbud, både i kraft af forskellige kontorfællesskaber og rådgivningstilbud, både offentlige og private. Dog mangler der stadig en del inden for det socialøkonomiske område hvor risikovillig kapital også er en hæmsko for mange.

Er der i din optik kulturelle tendenser her i Danmark der gør at iværksætteri rangerer så lavt i forhold til andre lande? 

Vi har det måske for nemt. Der er ikke den samme kampånd som vi ser i andre storbyer. Der findes mange dygtige iværksættere i Danmark, men der er måske også nogen som ikke er klar over hvad der skal til for at lykkedes, og det er ikke let, det er benhårdt arbejde. Derudover tror jeg at danskerne skal blive bedre til at samarbejde og til at dele deres idéer. Hvis flere af de små enkeltmandsvirksomheder går sammen, så vil succesen øges da der findes en masse små tiltag der minder meget om hinanden.  

Hvad mener du politikkerne kan gøre for at forbedre iværksættermiljøet? 

Politikerne skal sikre at steder som KPH og f.eks. Kraftwerket består, så der er muligheder på de forskellige niveauer i økosystemet – specielt i en tidlig opstart hvor sparring og netværk er vigtigt. På kommunalt niveau vil tværkommunalt samarbejde gavne, således at de metoder man ved virker kan kopieres til andre byer. Derudover så mener jeg at væksthusene skal blive meget bedre til at samarbejde med startup miljøet.

Hvad tror du KPH kan gøre for iværksættere?

Vi kan give nye startups en mulighed for at være en del af et professionelt kontorfællesskab i en tidlig opstart, og et bredt netværk af både offentlige og private aktører, som kan åbne døre og hjælpe en på vej. Vi tilbyder også mini accelerator programmer, bootcamps også selvfølgelig mentoring og processtøtte i samarbejde med de mere etablerede af KPH’s beboere. Derudover vil vi også gerne være med til at påvirke rammevilkår ud fra iværksætternes behov, da det jo vil ændre sig som samfundet ændrer sig. Det er nemlig vigtigt at der er et talerør for iværksætterne hvis man som samfund ønsker flere og bedre virksomheder som er med til at løfte samfundet, både økonomisk og bæredygtigt. Så jeg mener at vi kan give meget til både iværksætterne, men også i høj grad til samfundet, i kraft af at flere bliver løftet ud af forsørgelse, både iværksætterne selv, men også af de iværksættere der er en del af KPHs målgruppe som arbejder direkte med beskæftigelse af udsatte borgere.

Hvilke råd vil du give vidére til andre iværksættere der brænder inde med en idé? 

Del din idé med andre! Man skal ikke være bange for at idéen kommer ud, for jo mere sparring man kan få tidligt jo bedre. OG, så handler det også om bare at komme i gang med at afprøve din idé. Tid der bliver brugt på at skrive en lang og omfattende forretningsplan er ikke altid tid brugt mest hensigtsmæssigt. Det handler om at afprøve sin idé, og de fejl man begår vil altid være en læring. Det er ikke en fallit erklæring at fejle, det er kun styrkende.