Frivillig Fond- og Legatsøgesrolle

Frivillig Fond- og Legatsøgesrolle

Arbejd med overbevisende ansøgninger til fonde og legater. Netværk, og kom i dialog med nogle af landets førende politikere og erhvervsfolk.

Rollen er afgørende for vores kommende projekter. Medvirk til, at vores projekter gør en afgørende forskel for børn, unge og iværksættere.
Som frivillig hos Startup Borgen vil du få mulighed for at samarbejde med passionerede iværksættere og innovatorer fra forskellige brancher.

Fonde og legater spiller en afgørende rolle for vores kommende projekter, og derfor vil du have en meget vigtig rolle, hvor evnen til at udtrykke dig klart og engagerende, skabe dialog og netværk er utrolig vigtig. Har du erfaring med at søge legater og fonde, er du dygtig til skriftlig formulering, og har du forståelse for budgetter? Vi søger en frivillig, der kan arbejde selvstændigt med at indsamle og sammensætte information til fondsansøgninger. Du vil være ansvarlig for at identificere potentielle finansieringskilder og udarbejde overbevisende ansøgninger, der understøtter vores projekter og initiativer.

Forpligtelser og fleksibilitet: Selvom der er et vis overlap mellem vores forskellige jobroller, og der er mulighed for at skifte område på sigt, håber vi, at du i de første måneder fokuserer på at lære det valgte område at kende.

Da din indsats ikke er et job i traditionel forstand, har vi ikke ansættelseskontrakter. Det er dog vigtigt, at de fælles aftaler overholdes. Selvom antallet af timer, du udfører i en frivillig indsats, ikke er afgørende, er det essentielt, at vi kan regne med hinanden, og at vi alle lever op til det, vi siger. Vi har fuld forståelse for og respekt for, at din personlige situation kan ændre sig, hvilket kan påvirke den indsats, du kan udføre.

Ideelle kandidater:
• Har en passion for innovation, teknologi og forandring.
• Er selvstændige, proaktive og klar til at tage initiativ.
• Har stærke kommunikationsevner og trives i et teamorienteret miljø.
• Kan opstille et budget for vores projekter til brug for fondsansøgninger.
• Tidligere erfaring med frivilligt arbejde er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:
• En unik chance for at arbejde med et dynamisk og inspirerende team.
• Mulighed for at påvirke og deltage i væsentlige samfundsmæssige ændringer omkring entreprenørskab og innovation.
• Mulighed for at gøre en positiv forskel for børn og unge gennem vores projekter og events.
• Et rigt netværk af kontakter og professionel eksponering.
• Adgang til eksklusive events og workshops.
• Interne netværksarrangementer og afslappede stunder i fredagsbaren med frivillige og medarbejdere, der deler ideer og hygger sig sammen.
• Fleksible arbejdstider og mulighed for fjernarbejde.

Løn, indsats og "ansættelse":
Din indsats er ulønnet, og derfor vil der ikke være en ansættelseskontrakt, opsigelsesvarsel eller et bestemt timeantal, man forpligter sig til. Du vil til gengæld blive gratis medlem af vores forening. Vi har en kultur med fokus på samarbejde mellem foreningens medlemmer, innovation, at man skal beskæftige sig med det, man brænder for, frihed under ansvar og gensidig respekt.

Sådan ansøger du: Er du interesseret i at gøre en forskel og blive en del af vores team? Fortæl os lidt om dig selv og send eventuelt dit CV ved at trykke på knappen 'Ansøg'. Fortæl os hvilken rolle du søger, og hvordan din indsats kan bidrage til Startup Borgen.

Ansøgningsfrist: Løbende optagelse.

Ved at blive en del af Startup Borgen får du ikke bare en oplevelse – du får en chance for at være en del af fremtiden. Vi glæder os til at høre fra dig!
Etableret i 2013 - Professionel hjælp til etablerede virksomheder Desuden events og almennyttige initiativer for både unge og nye iværksættere.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram